Et tilfældigt møde endte som en kærlighedshistorie
Nu kan du lære nogle af Expectations brude at kende i vores blog “Ventehjørnet”
Mød i dette indlæg, Bardha, og hendes nye mand. Bardha faldt for vores populære Chloe-brudekjole fra Tiffany Rose, som hun fandt kun to dage før hendes bryllupsdag!
Læs med her om dette smukke pars tilfældige møde, deres bryllup ved Rådhuset og Bardhas gode råd til andre kommende brude.
Hvordan mødte I hinanden?
Ved et heldigt tilfælde. Jeg var på arbejdsrejse i Bonn, Tyskland i november 2017, hvor klima-forhandlinger betød, at jeg havde lange arbejdsdage.
Efter dagens møder besluttede vores team at tage en taxi til en sportsbar, hvor Irland og Danmark spillede en kamp. Jeg var meget træt og kom næsten ikke ud af taxien. Mine kollegaer sagde dog, at det ville blive sjovt og jeg sagde ‘hvorfor ikke!’
Jeg gik op til baren og ventede på at bestille en drink og pludselig kom denne fremmede, en høj flot mand, tættere på. Jeg kiggede på ham og lagde ikke mærke til at han var dansk. Han tog initiativet til en samtale, som jeg ikke var interesseret i til at starte med. Men vi begyndte alligevel at snakke, og jeg bestilte en whiskey og cola. Vi satte os ned og præsenterede os selv og jeg inviterede ham til vores konference dagen efter, hvor jeg foreslog at vi måske kunne tage en kop kaffe.
Han kom til vores konference og jeg vidste, at jeg var vild med den her mand. Vi fik en kop kaffe, men jeg havde ikke rigtig tid til at tænke over det, da jeg havde for meget arbejde jeg skulle nå.
Han skriver så til mig, at han har glemt sin telefonoplader ved vores konference, og at han ville værdsætte det, hvis vi kunne mødes til middag efter arbejde, hvor jeg kunne tage den med. Det var et trick han lavede men det cementerede det forhold, som vi har i dag. Vi har rejst rundt på flere kontinenter, oplevet alt muligt sammen og mere end noget andet, så er vi komfortable med hinanden og ser hinanden som vores bedste ven.
Dette tilfældige møde blev til en kærlighedshistorie, og nu får vi snart en søn, og jeg kan ikke vente til at blive gammel med min mand og skabe vores familie sammen. Jeg er så glad for at jeg trådte ud af den taxi den 14. november 2017.
Fortæl os om din kjole!
Jeg valgte kjolen to dage før ceremonien. Det er typisk mig, jeg valgte også min prom-kjole dagen inden. Ifølge mig sker de bedste ting impulsivt, ikke efter en plan. Jeg var vild med kjolen og at den tillod mig at se elegant ud, selvom jeg var otte måneder henne.
Hvad fik jer til at vælge jeres lokation?
På grund af Covid-restriktioner havde vi ikke mange muligheder for at planlægge en bryllupsceremoni, så vi besluttede at holde det på Rådhuset. Heldigvis, for os, er Københavns Rådhus virkelig smukt og har stor betydning for os begge to. Vi var også heldige nok til at have en rigtig sød giftefoged, der bragte en masse latter til vores ceremoni.
Vi planlægger også at afholde en ceremoni næste år i Albanien med familie og venner.
Hvis jeg skal være ærlig, så har bryllupper altid været et følsomt emne for mig, eftersom min far gik bort, da jeg kun var fem år gammel. Så det vil ikke være let at fejre brylluppet uden ham, men ceremonien ved Rådhuset var helt bestemt et skridt hen imod at holde en større ceremoni i fremtiden, hvor vores søn kan overvære det.
Har du nogle gode råd til andre kommende brude, der planlægger deres store dag?
Planlæg mindre og nyd mere. Livet handler mindre om at planlægge og mere om at leve. Jeg ved, at det nogle gange er hårdt at vente med ting til sidste øjeblik, men nogle gang bliver tilfældige møder til kærlighedshistorier og sidste øjebliks-kjoler bliver til drømmescenarier.
Vi ønsker Bardha og hendes nye familie alt glæde i fremtiden!